Ny pulje skal sætte fut i bosætning og udvikling
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Budgetaftale med massiv fokus på flere arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere - og borgerne får lov at være medbestemmende.
Nu skal der fuld skrue på udviklingen af Guldborgsund Kommune i forhold til at tiltrække nye virksomheder til landsdelen, udvikling af dem, der er allerede er her - for i sidste ende at tiltrække nye borgere, som har lyst til at bo på Lolland-Falster.
Som Folketidende skrev, da Guldborgsundlisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti i sidste uge offentliggjorde, at de var nået til enighed om næste års kommunale budget, har forligsparterne aftalt, at der over de kommende to år skal bruges 8,6 millioner kroner på at byggemodne og udvikle et nyt erhvervsområde ved motorvejens afkørsel 43 ved Nørre Alslev.
Men iveren for at få vendt den negative nedadgående spiral stopper ikke der. For som der står i den budgetaftale, som forligspartierne har indgået sammen med de økonomiske prioriteringer, har budgettet sit hovedfokus på bosætning, uddannelse, arbejdspladser og erhvervsinsatser.
Først og fremmest gælder det om at få mest muligt ud af investeringerne i forbindelse med Femern og få skabt nye arbejdspladser i kommunen i den forbindelse, hvilket man håber kan ske med satsningen på det nye erhvervsområde
“Der er en historisk mulighed for Lolland-Falster til at vende en negativ udvikling til vækst og nye arbejdspladser”, som forligspartierne skriver i budgetaftalen. Som led i næste års budget har man også etableret en ny helt ny bosætnings- og udviklingspulje på fem millioner kroner, som yderligere skal være med til at styrke denne udvikling.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned