Ny skoleplan er endeligt vedtaget
Ifølge lokalplanen skal den nye skole ligge nederst til højre, og idrætsfaciliteter og legeplads skal ligge i venstre side. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Direktør for Teknik og Miljø: - Den største bekymring handler om trafik, hvilket vi også lidt havde forventet.
SUNDBY Mandag gav teknik, miljø og ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune den endelige godkendelse af lokalplanen, der muliggør byggeriet af en ny skole i Sundby.
Lokalplanen har i februar og starten af marts været i fire ugers offentlig høring, ligesom der også har været holdt borgermøde på Sundskolen i slutningen af februar.
I løbet af høringsperioden er der kommet seks indsigelser mod projektet, der blandt andet går på bekymring for ekstra trafik, at landskab og naturoplevelser forringes, og at lokalplanen ikke er særlig præcis i bestemmelserne for byggefelter, materialevalg, omfang og placering.
- Den største bekymring handler om trafik, hvilket vi også lidt havde forventet. Det ligger lidt udenfor lokalplanens område, fordi meget af trafikken jo sker på vej til skolen og ikke lige omkring skolen. Men det er man ved at se på, og det var man også opmærksom på i den politiske drøftelse, der var på udvalgsmødet, fortæller Christian Refstrup, der er direktør for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune, og fortsætter:
- Omkring alle vores skoler er der en løbende diskussion om skoletrafik og sikker skolevej. Det vil der selvfølgelig også være i Sundby, så det prioriterer vi selvfølgelig højt.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker