Ny Storstrømsbro skal give hundredevis af lokale jobs
Foto: Grafik: Vejdirektoratet.
Grafik: Vejdirektoratet.
Omkring 200 til 300 ansatte forventes at få deres daglige gang på Masnedø.
Omkring 200 til 300 ansatte forventes at få deres daglige gang på Masnedø, når byggeriet af ny Storstrømsbro går i gang.
Vejdirektoratet har offentliggjort, at det bliver en række italienske firmaer, der får til opgave at bygge den nye bro til Falster. Det skriver Sjællandske.
Der har været snakket om, at hele broen eller dele af den skulle bygges i Polen, men de italienske firmaer har besluttet at placere hele produktionen på Masnedø. Dermed kan Vordingborg Havn se frem til en markant større omsætning og en ekstra udvidelse af kaj-anlægget.
Italienerne har tidligere meldt ud, at de i høj grad vil satse på lokal arbejdskraft, og de vil desuden sikre lærepladser svarende til 60 årsværk som en del af en social klausul i kontrakten.
- Udover de mange hundrede broarbejdere og ingeniører, som de kommende år skal bo og arbejde i vores område, vil det også give ekstra beskæftigelse og omsætning til mange af vores lokale virksomheder, forklarer borgmester Michael Seiding Larsen (V) til Sjællandske.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker