Nybagt lotto-millionær: Jeg måtte sgu lige tage en smøg
Foto: Niels Hougaard, arkivfoto
Niels Hougaard, arkivfoto
En kvinde i starten af 60'erne var den ene af weekendens lokale lotto-millionærer. Hendes ven, som hun spiller med, troede, at hun lavede fis med ham.
- Jeg måtte sgu lige tage en smøg og få styr på nerverne.
Sådan fortæller den ene af weekendens lokale lotto-millionærer efter, at detgik op for hende, at hendes lottotal var 1,5 millioner kroner værd.
Kvinden, som er i 60'erne og bosat i Guldborgsund Kommune, havde spillet over nettet og har sammen med sin ven spillet på de samme tal i 16 år.
- Det er jo helt uvirkeligt. Man går og håber og håber hver eneste lørdag, og når det pludselig sker, så ved man slet ikke, hvad man skal gøre af sig selv, fortæller hun i en pressemeddelelse fra Danske Spil.
Da hun fortalte sin ven om gevinsten, troede han, at hun lavede fis med ham.
- Han troede overhovedet ikke på det, og pludselig blev jeg også selv i tvivl, om det kunne være rigtigt. Så jeg måtte lige ringe ind til Danske Spil og blive overbevist, men det var altså os, der havde vundet. Det er helt fantastisk. De penge falder virkelig på et tørt sted, fortæller hun.
Kvinden har været igennem nogle hårde år med sygdom og indlæggelser og været bekymret for sin økonomi, fortæller hun til Danske Spil.
- Jeg har da været bekymret for, hvordan jeg skulle klare at blive siddende i mit hus, når jeg snart bliver folkepensionist. Så ved du hvad. Jeg har simpelthen fået betalt al min gæld ud. Så nu ved jeg, at jeg kan blive boende, uanset hvad som sker. Det er bare så dejligt, siger hun i pressemeddelelsen.
Gevinsten levner også plads til, at den glade vinder kan invitere sin familie på sommerferie til næste år.
Udover den omtalte kvinde vandt yderligere en spiller en førstepræmie på 1,5 millioner kroner i lørdags på en kupon købt i Føtex i Guldborgsundcentret. Denne vinder har Danske Spil dog ikke hørt fra endnu, fortæller presse- og kommunikationsrådgiver Camilla Riis Cornelius fra Danske Spil.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde