Nyd mandagens vejr: Det bliver det smukkeste på en uge, der slutter med stor mængde regn
Denne uge ender i "en gedigen mængde regn", siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen. Arkivfoto: Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix
Leif Schack-Nielsen/Ritzau Scanpix
Mandag bliver ugens flotteste dag, men også den eneste med egentlig sol, og ugen ender i regn og blæst.
Den kommende uge når kun lige at ryste sidste uges gråvejr af sig, før vejret atter slår over i skyer og til sidst regn.
Det fortæller Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Ugen starter ret flot mandag. Det bliver ugens flotteste dag. Der hænger stadig skyer og tåge i Nordjylland og ellers ganske lokalt. Men ellers er der solskin fra morgenstunden, siger hun.
Heller ikke vind er der meget af. Den bliver svag til jævn fra sydøst, og temperaturerne er mellem 0 og 4 grader.
- Senere begynder der desværre at komme skyer vestfra, og natten til tirsdag bliver det skyet i hele landet, siger Trine Pedersen.
Tirsdag og onsdag bliver to dage med en del skyer, og så kommer regnen natten til torsdag.
- Så begynder der at blive lidt mere at snakke om. Det er noget, vi holder lidt øje med, siger meteorologen.
Og det er ikke småtterier, hvad der falder ned fra himlen.
- Der kommer en front op over landet fra sydvest, og det giver en slat mere gedigent regnvejr - mere, end vi har haft længe. Også vinden tager til, og det bliver mere blæsende.
På Falster kan det betyde nedbør hen over morgen- og formiddagstimerne på op til tre millimeter. På Lolland begynder det allerede om natten med nedbør på op til fire millimeter.
Lige når weekenden begynder - sidst på dagen fredag - kommer der allermest regn. Temperaturerne bliver mellem tre og fem grader, vurderer hun.
Hun foreslår, at man ifører sig vintertøj med højt vandsøjletryk.
- Det bliver ikke det helt store vinter, men der er ikke vildt meget sol andre dage end mandag. Så prøv med vinterudstyr, men det skal være mere vandafvisende, siger Trine Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned