Nye anlæg ved afkørsel 48 indvies
Det nye vejanlæg ved motorvejens afkørsel 48 ved Maribo indvies officielt i dag. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Vejarbejdet ved det nye vejanlæg, som skal regulere trafikken ved motorvejens afkørsel 48 ved Maribo, er nu officielt klar til brug.
Idag mandag er en festdag ved motorvejsafkørsel 48 ved Maribo.
Det nye vejanlæg, som skal regulere trafikken i krydset mellem motorvejsafkørslen, Vestre Landevej og den nye adgangsvej til Maribo Erhvervspark bliver nemlig indviet officielt klokken 12 af Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen.
- Indvielsen af det nye vejanlæg er kulminationen på et stort ønske fra Lolland Kommunes side igennem de sidste år, da det er helt nødvendigt for trafikafviklingen.
- Allerede i dag kan trafikken være presset, og presset vil kun blive større, når der snart vil ligge et erhvervsområde på den anden side af afkørslen, siger Holger Schou Rasmussen i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Vores investering i, og gode samarbejde med Vejdirektorat om, det nye vejanlæg er en forudsætning for erhvervsparken, som vil få rigtig stor betydning for hele Lolland Kommune.
Erhvervsparken er i øjeblikket ved at blive byggemodnet, og de første dele af området ventes klar efter sommerferien, oplyser Lolland Kommune.
Indvielsen af det nye vejanlæg finder som nævnt sted i dag, mandag, klokken 12, og alle interesserede er velkomne. Der kan parkeres på Erikstrupvej, oplyser kommunen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker