Nye forslag skal begrænse regions-fyringer
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Tre partier i regionsrådet er gået sammen om at begrænse antallet af fyringer i Region Sjælland med cirka 100 årsværk.
Der er måske godt nyt på vej til de medarbejdere på sygehusene og andre steder hos Region Sjælland, som er blevet opsagt i forbindelse med den store sparerunde.
Gruppeformændene i de politiske partier i Region Sjælland har torsdag formiddag været samlet til møde for at diskutere situationen, hvor 198 medarbejdere på sygehusene og i administrationen står til at miste deres arbejde. Men sådan er det ikke sikkert, at det kommer til at gå alligevel.
Ifølge TV Øst er Venstre, Konservative og De Radikale gået sammen om at ville fremsætte to forslag på det næste regionsrådsmøde 26. november.
- I alt giver vores to forslag 50 millioner kroner. Det svarer til cirka 100 årsværk, og det betyder i realiteten, at vi kan halvere antallet af afskedigelser ude på sygehusene, siger Venstres Jacob Jensen til TV Øst.
Pengene skal dels komme fra en såkaldt bufferpulje på 80 millioner til uforudsete udgifter i 2019, hvorfra man vil tage 30 millioner, samt besparelser for 20 millioner på såkaldte "perifere opgaver". Hvad det sidste udtryk mere nøjagtigt dækker over, fremgår ikke.
Enhedslistens Bruno Jerup har ifølge TV Øst også et godt øje til bufferpuljen. Enhedslisten vil dog foreslå, at man bruger alle puljens 80 millioner på at redde så mange stillinger som muligt.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker