Nye krav betyder slut for varmtvands-svømning
arkiv. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Svømmehallerne på Lolland og Falster undgår lukning i forbindelse med nye krav til vandkvalitet, men må nedlægge varmtvands hold.
Fra juli 2017 træder nye, skærpede krav til vandkvaliteten i de danske svømmehaller i kraft. På nær en lille gruppe på 20-30 svømmehaller på landsplan, der ifølge Dansk Svømmebadstekniske forening vil komme i tidsnød op til den 1. juli, har alle svømmehaller taget deres forholdsregler, og er klar til de nye regler.
På Lolland og Falster er der, ifølge Dansk Svømmebadstekniske Forening, styr på tingene i alle de svømmehaller, som foreningen kender til.
Dog vil de nye krav betyde, at det ikke længere er muligt at køre varmtvands hold, hvor det store bassin varmes op til 32 grader, der særligt er populært blandt borgere, som døjer med gigt. En af de svømmehaller, der har kørt disse hold ind til nu er Maribo Svømmehal.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, for det er mit indtryk, at der er mange brugere, der har glæde af holdene, men vi vil ikke kunne nå at køle bassinet ned igen på forsvarlig vis i henhold til de nye krav, så det bliver taget af planen nu, lyder det fra Michael Sørensen, der er teamleder i Maribo Svømmehal.
Det vil dog først blive aktuelt fra 1. juli, hvor de nye regler træder i kraft, og man vil derfor fortsat kunne deltage på varmtvands hold frem til denne dato.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde