“Nye” transportministre mødes i Rødbyhavn
Arkivfoto Foto: /ritzau/Navntoft Nanna
/ritzau/Navntoft Nanna
Den danske transportminister Ole Birk Olesen, og Schleswig-Holsteins transportminister Bernd Buchholz skal blandt andet tale om Femern Bælt-forbindelsen.
Det er to forholdsvis nye transportministre, der mødes, når danske Ole Birk Olesen (LA) og Schleswig-Holsteins Bernd Buchholz (FDP) fredag kommer til Rødbyhavn.
Under mødet mellem de to ministre er det ikke mindst den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er på dagsordenen.
Ole Birk Olesen er den af de to ministre, der er “ældst” i embedet. Men selvom han indtrådte i regeringen som transport-, bygnings- og boligminister i november sidste år, er fredagens besøg i Rødbyhavn hans første officielle på den kommende tunnel-byggeplads.
Ole Birk Olesens tyske kollega har været erhvervs-, transport-, arbejds-, teknologi- og turismeminister i delstaten Schleswig-Holstein siden ny regeringsdannelse 28. juni i år.
I Rødbyhavn bliver ministrene orienteret om den kommende faste forbindelse - og får lejlighed til at orientere hinanden om projektets status i de to lande. “Bolden” er i øjeblikket først og fremmest på den tyske banehalvdel, fordi byggestarten afventer den tyske godkendelse.
Begge ministre har tidligere givet udtryk for, at de ønsker at fremme det dansk-tyske infrastruktur-projekt.
Efter mødet hos Femern A/S i Rødbyhavn får de to ministre lejlighed til at bese det område øst for Rødbyhavn, der er forberedt til tunnel-byggeriet.
På vej hjem med færgen mødes den tyske minister med Scandlines’ ledelse. Rederiet kæmper på den tyske side af Femern Bælt blandt andet stadig for en “ligeværdig” vejadgang i Puttgarden til færger og tunnel.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker