Nykøbing Falster Revyen vinder priser
Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Revyen vandt hele to priser, da anmeldersitet cphculture.dk søndag uddelte priser til årets danske sommerrevyer.
Kulturanmelder-sitet cphculture.dk elsker ifølge deres eget udsagn revy, og derfor har sitet i år for første uddelt priser til årets danske sommerrevyer.
Det skete i går søndag, og her løb Nykøbing Falster Revyen med prisen i to af de ialt ni kategorier. Derudover var revyen nomineret i ikke færre end fire andre kategorier.
De to priser, revyen nu kan bryste sig af, er prisen for Sommerens Revyskuespiller, som gik til Karsten Jansfort og prisen for Sommerens Revyscenografi.
Revydirektør Mickey Pless delte selv den gode nyhed på Facebook søndag aften, og han er både glad og stolt.
- Karsten Jansfort er en kæmpe gevinst for enhver revyproduktion, og så er han verdens bedste kollega og kammerat. En mand, som simpelthen er en holdspiller, og som altid går forrest med den største JA-HAT, skriver Mickey Pless.
Æren for prisen for sommerens bedste revyscenografi giver han til revyens scenograf Niels Secher, som har løst opgaven med at omdanne en sportshal til en revyscene så godt, at det altså nu har kastet en pris af sig.
- Niels Secher er en yderst dygtig scenograf, som samtidig er et meget skønt menneske og meget behagelig at arbejde med, og så kan han sit håndværk til fingerspidserne, roser revydirektøren.
Udover de to priser var Nykøbing Falster Revyen også nomineret i følgende kategorier:
Sommerens Revyforestilling
Sommerens Revyskuespillerinde (Rikke Buch Bendtsen)
Sommerens Revytekst (Hash-tag, af Rasmus Krogsgaard)
Sommerens Revy-kapelmester (Mickey Pless).
Du kan se hele listen over nominerede og vindere HER.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker