Nykøbing Sygehus har en central placering i regionsbudgettet
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Sjællands økonomi for 2014 faldt på plads i går, da de seks partiledere i regionsrådet blev enige om næste års budget.
Ud- og ombygningen af Nykøbing Sygehus til et moderne akutsygehus for 228 millioner kroner har en central placering i budgettet.
Regionen fik ikke de kvalitetsfondspenge, den havde sat næsen op efter, men har selv sparet sammen til udbygningen af sygehusene i Slagelse og Nykøbing. Den investering fastholdes i budgettet.
En forudsætning for budget 2014 er, at niveauet for behandling af patienter på sygehusene er uændret, hvilket SF’s gruppeformand i regionsrådet og formand for udvalget for fremtidens sygehuse, Flemming Stenild, betragter som urealistisk.
- Det glæder mig derfor, at vi også har sat 30 millioner kroner af til sygehusafdelinger, der kommer til at opleve at ekstraordinært pres. For det er klart, at de patienter, der kommer ind, skal behandles, siger Flemming Stenild.
Han hæfter sig også ved, at der er sat to millioner kroner af til at holde gang i udviklingen af “Broen til sundhed” som har et særligt fokus på lighed i sundhed gennem målrettede indsatser blandt befolkningen på Lolland og Falster.
De to millioner kroner skal dog først og fremmest bruges til at vedligeholde et sekretariat, der skal skaffe den egentlige økonomi i projektet, hvor man forventer at kunne hente tocifrede millionbeløb hos fonde og i EU.
Budgettet for 2014 indeholder også en beslutning om et “ventelisteafviklingsprojekt” på høreklinikkerne i regionen.
På klinikken på Nykøbing Sygehus var der ved den seneste opgørelse 91 ugers ventetid til et høreapparat, men nu har politikerne sat sig for at bringe den ned til to måneder.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie