Nykøbing Sygehus skal kvalitets-tjekkes
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Kvalitetsmåling på sygehuset i næste uge.
Fra 10. til 13. juni ses kvaliteten på Nykøbing Sygehus efter i sømmene. Det sker, når en gruppe sundhedsprofessionelle fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) kommer for at tjekke, om sygehuset lever op til standarderne i “Den Danske Kvalitetsmodel”.
Modellen er sat i verden for at sikre, at borgere i Danmark kan forvente samme kvalitet i behandlingen, uanset hvor i landet de kommer på sygehuset.
Det er særligt på områderne medicinering, sikker kirurgi, hurtig reaktion på prøvesvar og hjertestopbehandling, kvaliteten bliver tjekket i denne omgang.
I praksis foregår det sådan, at kvalitetstjekkerne følger arbejdet på sygehuset i tre dage, mens de interviewer medarbejdere fra alle faggrupper. Patienter og pårørende kan også blive interviewet.
Alle informationer bliver efter besøget holdt op mod kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, og det fører til en vurdering af, om sygehusene får et kvalitetsstempel med eller uden bemærkninger, eller om der skal gennemføres endnu et besøg, hvis der er mangler.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker