Nyt by-center gøres klar til salg
Bygherre Maycon overvejer at gøre ejerboliger til lejeboliger i "Støberiet" i Nykøbing
Erhverv Byggeriet er stadig i fuld gang på det nye butiks- og boligcenter "Støberiet" midt i Nykøbing. Samtidig er overvejelserne om blandt andet et snarligt salg af hele komplekset i fuld gang.
- Vi er primært ejendomsudviklere. Ikke et administrationsselskab, siger Anders Mayland, direktør i Maycon A/S, der er bygherre på det store projekt ved Jernbanegade.
Sideløbende overvejer man fremtiden for de 23 planlagte ejerlejligheder i den del af byggeriet, der har facade ud mod gågaden. Det er her, butikker som Hennes & Mauritz og Søstrene Grene i sommer er rykket ind i gadeplan. Ovenpå er der boliger. Tre af de endnu ikke færdige lejligheder er solgt.
- Vi havde håbet på, at det ville gå lidt raskere med projektsalget. Men det går altså ikke så hurtigt i Nykøbing som i eksempelvis København eller Odense, hvor vi også har haft byggeprojekter, konstaterer Anders Mayland.
- Måske vælger vi i stedet at leje boligerne ud. Eller overlader det til en eventuel ny ejer af hele komplekset at tilrettelægge det videre forløb, tilføjer han.
Lige nu er der travlt med færdiggørelsen af de almennyttige boliger i den anden ende af området. De skal være klar 1. september.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned