Nyt byggeri på vej på Nykøbing F. Sygehus

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Region Sjællands budget for 2019 prioriterer sygehuset i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

REGIONEN Alle partier undtagen Enhedslisten er blevet enige om Region Sjællands budget for 2019. Det er på 19 milliarder kroner og rummer blandt andet en beslutning om, at fase to i en større modernisering af Nykøbing Sygehus skal sættes i gang.

Der er tale om et projekt til 659 millioner, som efter planen skal gennemføres i løbet af fire år. Her skal der bygges et sengetårn, ligesom operationsafdelingen skal udvides, og i 2019 afsættes 5,3 millioner kroner til at komme i gang.

- Vi har behov for et Nykøbing F. Sygehus, der er helt op til standard, siger regionsrådets formand, Heino Knudsen (S).

Regionen har også planer i skuffen om en fase tre til 225 millioner kroner.

Læs mere om budgetaftalen i tirsdagens Folketidende

Du kan se budgetaftalen ved at KLIKKE HER.