Nyt center for voldtægtsofre i Nykøbing
Foto: M¯ller Magnus
M¯ller Magnus
Nu kan voldtægtsofre få hjælp i hele landet.
I årevis har sjællandske kvinder, der er blevet voldtaget, ikke haft mulighed for at få akut hjælp og behandling i nærheden af, hvor de bor.
Mens kvinder i alle andre regioner efter et overgreb kan ty til lokale centre for voldtægt, er kvinderne i Region Sjælland blevet henvist til Rigshospitalet i København.
Men 3. marts får de sjællandske kvinder egne centre, som åbner i henholdsvis Holbæk og Nykøbing Falster, det skriver DR Sjælland.
Det er en rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2012, som har fået Region Sjælland til at oprette de to centre for voldtægtsofre. Rapporten viser en underrepræsentation af voldtægtsofre fra den sjællandske region, hvilket ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes, at de aldrig møder op på Rigshospitalet og derfor ikke får den nødvendige hjælp.
- Mange af dem, som bliver udsat for et seksuelt overgreb, er nødt til at tage offentlige transportmidler, og så er der simpelthen for lange transporttider fra for eksempel Nakskov til Rigshospitalet, siger lægefaglig konsulent i Region Sjælland, Britta Ortiz til DR Sjælland.
Der er altså flere kvinder i den sjællandske region, der aldrig har fået de tilbud, de har behov for. I Regionsrådet erkender formand Jens Stenbæk (V), at man ikke har været klar over problemet.
- Vi troede, at centret på Rigshospitalet var det bedste tilbud, vi kunne give vore borgere. Det er først med rapporten 2012, at det er gået op for os, at vi kan give et bedre tilbud i vores egen region, siger Jens Stenbæk.
Han glæder sig over, at kvinderne i Region Sjælland nu får samme tilbud som kvinder andre steder i landet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie