Nyt forstanderpar er valgt
Jannie Lehmann og Christian Schou. Privatfoto.
Journalist og kunstner blev præsenteret i går for medarbejdere og bestyrelse som forstanderpar for Højskolen Marielyst.
Det nye forstanderpar til Højskolen Marielyst er nu fundet. Og endnu engang bliver det en journalist, der kan sætte sig tilrette i kontorstolen på højskolens førstesal.
Ny forstander pr. 1. oktober er den 54-årige Christian Schou, som er journalist og kommer fra en stilling som radiovært på Danmarks Radios P1, mens hans hustru, 50-årige Jannie Lehmann bliver ny viceforstander.
Hun er oprindelig bibliotekar, og har været biblioteks- og turistchef i Hørsholm kommune, men arbejder nu som kunsthåndværker med papir som materiale.
Parret afløser journalistparret Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller, som tidligere på året valgte at sige deres stillinger op efter otte år på højskolen.
- Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med Christian Schou og Jannie Lehmann. Det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på parret blandt de 49 ansøgere, og vi føler os helt sikre på, at de kan løfte arven efter Mette og Hans Jørgen, siger formanden for højskolens bestyrelse, Henning Poulsen.
Det nye forstanderpar blev i går præsenteret for højskolens bestyrelse og personale.
Læs mere om parret i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker