Nyt sporarbejde kan forsinke påskerejsen
Foto: Finn Frandsen, arkivfoto
Finn Frandsen, arkivfoto
Endnu et sporarbejde kan give ekstra forsinkelser, hvis du planlægger at tage toget til eller fra København langfredag eller påskelørdag.
Som om togpassagererne mellem Lolland-Falster og København ikke var udfordret nok af sporarbejde i øjeblikket, så risikerer man nu at løbe ind i yderligere forsinkelser, hvis man planlægger at tage toget til eller fra København langfredag eller påskelørdag.
DSB oplyser, at man på grund af et akut sporarbejde ved Høje Taastrup kører med færre tog mellem København H og Høje Taastrup/Roskilde om eftermiddagen og aftenen både på fredag, langfredag, og på lørdag. Sporarbejdet betyder, at der kun kan køres på ét spor mellem Glostrup og Høje Taastrup.
Sporarbejdet udføres fredag fra klokken cirka 17 til cirka 01.30 og lørdag fra klokken cirka 15 til cirka 01.30.
For togene på Sydbanen betyder det, at togene til og fra Orehoved kun kører mellem Orehoved og Høje Taastrup. Skal man videre fra Høje Taastrup mod København, skal man benytte InterCity- eller S-toget. Regionaltogene til og fra Vordingborg (hurtigtogene) kører slet ikke. I stedet henvises der til togene mellem Orehoved og Høje Taastrup.
I forvejen er der som bekendt et længerevarende sporarbejde mellem Orehoved og Nykøbing, hvilket betyder, at der er indsat togbusser på denne del af Sydbanen.
DSBs informationschef Tony Bispeskov oplyser, at Rejseplanen vil blive opdateret i løbet af i aften, tirsdag, med de seneste ændringer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde