Nytårsbaby overraskede dyrepasserne
Foto: Knuthenborg
Knuthenborg
Forleden morgen mødte Knuthenborgs dyrepassere op til en overraskelse, idet der i nattens løb var blevet født et føl i girafstalden.
Mens de mange deltagere i Hjerteforeningens nytårsmarch pænt benyttede Bandholmporten for at komme ind i Knuthenborg Safaripark, benyttede et lille girafføl sig af en helt anden vej.
Tirsdag morgen mødte Knuthenborgs dyrepassere op til en overraskelse, idet der i nattens løb var blevet født et føl i girafstalden.
Fødslen var efter sigende let og ubesværet, men onsdag kendte man endnu ikke kønnet på den nye giraf.
Safariparken på Lolland oplevede sidst en giraffødsel i begyndelsen af november, og dengang var det en lille - 180 centimeter høj - giraf-han der kom til verden.
Knuthenborgs giraffer hører til verdens største og stærkeste underart - rotschild-girafferne. Parken er med i et avlsprogram, og det betyder at de giraffer, som Knuthenborg ikke selv har brug for, kommer videre til andre zoo eller dyreparker.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned