Ofre for oversvømmelser mangler alt
Foto: Scanpix
Scanpix
Bosniere i Nakskov samler nødhjælp til landsmænd.
Blandt bosniere i Nakskov har oversvømmelseskatastrofen i Bosnien skabt stor medfølelse med de ramte.
Der er derfor omgående sat en indsamling af nødhjælp i gang gennem Bosnisk Forening.
En af initiativtagerne er Iso Selmanovic, og også hans søn Nermin Selmanovic bakker op.
Sønnen ejer Autohuset på Højevej 13 i Nakskov, hvor man er mere end velkommen til at henvende sig med bidrag til indsamlingen.
Men ellers tages der imod på adressen Nørrevold 21 - den tidligere Expert-forretning ved siden af stenhuggeren.
De oversvømmelser, der har ramt dele af Bosnien og Serbien, betegnes som de værste i 120 år.
Landsbyer er sat under vand og huse revet bort af store mudderskred. Der er dødsofre og de hjemløse familier kan tælles i titusindvis.
- Det er mennesker, som har mistet alt, og som derfor også kan bruge alt. Men jeg tror, at hygiejneartikler, tæpper, tøj og sko er det allervigtigste, siger Iso Selmanovic.
- Vi har brug for al den hjælp vi kan få. Det gælder også legetøj, madvarer og selvfølgelig penge, siger Iso Selmanovic.
Så det er noget, der haster, siger Nermin Selmanovic. Han kan kontaktes på 2862 8315, faren på 2815 2565.
Læs mere i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned