Øgendahl klar til herrefrokosten
Tre mænd fra Karslunde og så Mick Øgendahl til højre i billedet, der alle er klar til lørdagens herrefrokost. Foto: Oliver Jensen
Oliver Jensen
Sammen med "de gamle røvhuller" slog Horreby-komikeren Mick Øgendahl et smut forbi herrernes frokost på årets marked.
"De gamle røvhuller" og Mich Øgendahl står på græsplænen få meter fra dette års Døllefjelde-Musse Marked og lader op til den tre timer lange herrefrokost, der traditionen tro finder sted på markedet.
De førstnævnte, altså "de gamle røvhuller", er nogle af Mich Øgendahls kammerater og også fodbolglade venner. Dels dem fra Listrup (LUIF), dels modstandere, og så vidt det er muligt, prøver Horreby-komikeren at planlægge sin kalender efter markedsdagene og herrefrokosten.
- Det er meget befriende at være her, og det er sjovt at møde nogle fra Systofte, man har vundet så mange gange over gennem årene. Her kan jeg være Mick, slår han fast ganske nøgternt... men får dog hurtigt tilføjet:
- Men man griner også lidt af markedet. For eksempel når man ser, at der er hønseskidningskonkurrence på programmet klokken 15. Det måtte jeg bare sende et billede af til mine venner i København.
For øjeblikket er han i gang med at optage til tredje sæson af comedy-serien Tomgang, der kører over skærmen til efteråret.
- Det er en stor falsterrede i produktionsselskabet, griner Mick Øgendahl og henviser da til, at serien produceres af falstringen Michael Pedersen og en af skuespillerne er Sarah Grünewald fra Marielyst.
Lørdag fandt også den traditionsrige damefrokost sted, og det er foreløbig blevet foreviget via billedtjenesten Instagram - se vores umiddelbare billeder her.
Husk: Du kan også få dine billeder ind på samme side. Tilføj blot #folketidende til dine billeder via Instagram, og fluks, så er de samlet via folketidende.dk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde