Øjne udefra: Ris og ros til Nakskov
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Jyllands-Posten rettede i går blikket mod Lollands hovedstad. Og Nakskov får mange positive ord med på vejen.
Den gamle sang bliver ikke fortiet. Landsdelen er vidne til en affolkning. Arbejdspladserne er få, og en del erhvervsejendomme står tomme hen. Rygtet og sociale problemer har også fundet vej til Jyllands-Postens spalter.
Men der bliver også strøget mange roser ud.
Folk kender hinanden, og de tager del i et foreningsliv, som ikke blot skaber fællesskab, men også kulturværdi og aktivitet i lokalområderne.
Med andre ord: Der er fine rammer for ’det gode liv’.
Også den nye multipark i Nakskov får fin omtale. Med indvielsen af den har unge nakskovitter fået et godt alternativ til at bruge fritiden enten på foldboldbanen eller i svømmehallen.
Historien bliver ikke mindre god af, at initiativtageren tidligere har været bosat i storbyen, men er flyttet fra København og hjem til barndomsegnen i Nakskov.
Den vej er der faktisk en del, som er flyttet. Men trods det er syv procent af øens befolkning forsvundet i løbet af de sidste fem år.
Nok har det krævet en omstillingstid, hvis den sidste adresse var i København, Odense eller en større provinsby, men fra tilflytterne lyder positive toner. Der er nemlig plads. Ligesom huspriserne er fordelagtige og skaber luft i budgettet. Og et større rådighedsbeløb, giver muligheder, eksempelvis rejsefronten.
Hvad angår arbejdspladser, blæser der nye friske vinde. De store kommende anlægsarbejder vil bidrage positivt til landsdelen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde