Omfattende vejarbejde ved trafikeret vejkryds
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Et større vejarbejde i og omkring banegårdskrydset i Nykøbing begynder i denne uge.
Som tidligere omtalt her på folketidende.dk skal Guldborgsund Kommune i gang med et større vejarbejde i og omkring banegårdskrydset i Nykøbing.
Arbejdet går i gang i denne uge, men man forsøger at genere trafikken i det trafikerede kryds mindst muligt ved kun at arbejde mellem klokken 18 om aftenen og 05 om morgenen, og der vil heller ikke blive arbejdet fredag og lørdag nat, oplyser kommunen på deres Facebookside.
Læs også "asfaltarbejde på trafikerede veje"
Vejbelægningen skal udskiftes i hele banegårdskrydset og på flere af de omkringliggende veje. Helt konkret kommer arbejdet til at berøre følgende vejstrækninger:
- Banegårdskrydset.
- Brovejen hen til Nørregade - det såkaldt lille banegårdskryds.
- Vesterskovvej til Rosendahlsgade - altså krydset ved Q8-tanken.
- Engboulevarden til Vestensborg Allé - altså krydset ved Netto og Fakta.
- Skovalléen til lige nord for Merkurs Plads - altså lyskrydset ved Celf og de øvrige uddannelsesinstitutioner
- Merkurs Plads.
Det betyder også, at bybuslinje 702 ikke betjener stoppestederne ved Sophieskolen og Celf, men i stedet kører ad Vestensborg Allé og Engboulevarden. Buslinje-ændringen gælder fra i dag tirsdag og frem til 22. september klokken 12, oplyser Movia.
Vejarbejdet vil blive udført i etaper, hvor man først fræser et lag asfalt væk i et område, før man gen-asfalterer, og til sidst bliver der malet striber igen. Der vil være opsat skilte på de berørte strækninger, der fortæller om omkørsler og arbejdsperioder, skriver kommunen.
Og selvom der altså officielt ikke er sat nogen slutdato på arbejdet, så håber man at være færdig i løbet af september måned.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned