Opgraderet varsel om forhøjet vandstand
Færgerne til småøerne er indstillet. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
DMI har ændret varslet om forhøjet vandstand. Flere færger er aflyst og færre togafgange gennemføres.
Lolland-Falster får ikke helt så voldsomt et blæsevejr, som de nordlige del af landet.
Men indtil i søndag morgen klokken ni, lyder DMIs forventning på prognose på stormende kuling 20-23 m/s fra nordvest, med vindstød af stormstyrke, 25-28 m/s.
Varslet om højvande har DMI lørdag eftermiddag opgraderet, således at der inden højvandet topper søndag aften kan forventes 140-150 centimeter over daglig vande ved de nordlige kyster af Lolland-Falster.
Ved de sydlige kyster vil vandstanden være under eller omkring daglig vande indtil søndag eftermiddag, hvor vandstanden stiger til omkring 120 centimeter over daglig vande sent søndag aften.
Vandstanden begynder natten til mandag af falde omkring Lolland-Falster
Flere færger er indstillet
Lollands Færgefart oplyser, at sidste sejlads lørdag med afgang fra Kragenæs til Fejø og er klokken 15.50. Fra klokken Fejø 16.
Femø overfarten blev indstillet lørdag klokken 13 og grundet varsel om forhøjet vandstand vil det ikke være muligt at genoptage sejladsen mellem Kragenæs og Femø før mandag morgen med afgang fra Kragenæs klokken 5.
Askø overfarten fra Bandholm blev indstillet lørdag eftermiddag. Også her betyder varsel om forhøjet vandstand vil det ikke være muligt at genoptage sejladsen mellem Bandholm og Askø før mandag morgen med første afgang fra Bandholm klokken 6.
Scandlines har aflyst afgangene på Gedser – Rostock indtil søndag formiddag, hvor det forventes af genoptage sejladsen 11.15.
På Tårs – Spodsbjerg overfarten forventes det, at der sejles normalt. Dog tager rederiet ikke mod transporter med levende dyr eller flasketransporter.
Hos DSB har man indskrænket kørslen mellem Nykøbing og København, således, at der afgår et enkelt tog i timen lørdag. Lollandsbanen kører, dog med lavere fart end normalt, hvilket betyder længere rejsetid, oplyser Lokalbanen.
Husk: Du kan altid sende tips og billeder ind til Folketidende.sk på mail: nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde