Opretter Danmarks første revyskole
Flemming Krøll, som i årevis har stået i front for Nykøbing F Revyen, skal nu lære unge mennesker revykunsten. Arkivfoto Foto: Flemming Keith Karlsen.
Flemming Keith Karlsen.
Guldborgsund Kommune giver tilskud til at oprette landets første revyskole med Flemming Krøll i spidsen.
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune har på et møde onsdag besluttet at give et tilskud til opstart af et talentprogram for 15-25-årige med fokus på revy- og scenekunst, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
I dagsordenen for mødet, er beløbet anført som 170.000 kroner.
Flemming Krøll kommer til at stå i spidsen for skolen, og derudover vil lokale kulturinstitutioner som Teatret Masken og Guldborgsund Musikskole byde ind med hver deres spor.
Revyskolen skal holde til på Kulturforsyningen i Nykøbing, og projektet er et samarbejde mellem Teatret Masken og Guldborgsund Kommune.
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse ser et projekt med lokal klangbund og national rækkevidde.
- Den første revy blev opført i Nykøbing i 1912. Med Revyskolen bygger vi videre på de mere end 100 års revytradition her i byen. Det vil give eleverne mulighed for dels at trække på traditionerne og dels at udfordre konventionerne. Det vil skabe de helt rigtige forudsætninger for tradition og fornyelse i skøn forening, forklarer Martin Lohse.
- Derudover er revyskolen en oplagt mulighed for at bidrage til at kulturlivet i Guldborgsund Kommune forbliver rigt og varieret. Eleverne på revyskolen vil blive uddannet midt i de mange kunstneriske og kreative aktiviteter på Kulturfabrikken. Det tror jeg på vil dyrke potentialerne hos de talentfulde unge og give dem de bedste forudsætninger for at blive fremtidens revystjerner, siger formanden.
I begrundelsen for støtten skriver udvalget i pressemeddelelsen, at revy er et dansk kulturfænomen og en genre, der kombinerer dans, musik, tekster, stand-up og skuespil. På Falster har Nykøbing F. Revyen trukket publikum fra hele landet med udsolgte forestillinger år efter år. Indtil i sommers stod Flemming Krøll ved roret, og før ham prominente kulturpersonligheder som Volmer Sørensen og Viggo Brodthagen.
Derfor er det helt naturligt at etablere en skole for revy i netop Nykøbing Falster.
Pengene, som er givet i kommunal støtte, skal bruges til at samarbejdspartnerne i foråret 2020 kan forberede, planlægge og afholde optagelsesprøver på Revyskolens første hold, som skal starte i efteråret 2020.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned