Opsynsmand: Det er nu den skal vise sit værd

Natten til lørdag Falsters østkyst blive ramt af voldsomme bølger og høj vandstand, viser prognose fra DMI. Billedet er taget af Gedesby Strand torsdag klokken 11. Foto: Karen Magrethe Hansen

Det Falsterske Digelags opsynsmand er i gang med forberedelserne til, at det voldsomme vejr rammer Falsters østkyst.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er nu sandfodringen, vi har lavet, skal vise sit værd og beskytte klitterne. Det er meget, meget spændende.

Sådan siger Det Falsterske Digelags opsynsmand, Thomas Bo Poulsen, da Folketidende taler med ham torsdag middag, mens han i traktor er på vej ud med store sandsække for at sørge for, at "bølgerne ikke ruller for langt op på overkørslerne," som han siger.

Sandet, der ligger på stranden, skal altså være med til at værne klitterne mod de voldsomme bølger og den høje vandstand.

Artiklen fortsætter under billedet...

Allerede nu er bølgerne store på Falsters østkyst, Folketidende har fået tilsendt en række læserbilleder, der viser, hvor vildt det klokken 11 allerede så ud ved Gedesby strand. Foto: Karen Magrethe Hansen

På Falster er det særligt borgere på østkysten, som vil opleve meterhøje bølger og vand, der stiger med helt op til 184 cm, og ifølge opsynsmanden er det, "det voldsomste vejr i mange, mange år."

- Ingen grund til nervøsitet

Der er særligt én del af diget, som opsynsmanden er særligt opmærksom på.

- Den nordlige ende af diget, vil der være den største påvirkning. Det er der den største erosion af klitterne vil være, fortæller Digelaugs opsynsmand, Thomas Bo Poulsen, men selvom det bliver spændende at se om sandfodringen viser sit værd, og de store sandsække allerede er klar, så er opsynsmanden fortrøstningsfuld.

Ved Bøtø på Falster står stranden under vand torsdag klokken 14:30. Foto: Helle Brøndum

Ligeledes er formanden for digelaget, Christian Schou.

- Bedømt på de aktuelle vejrvarsler er der IKKE risiko for, at havet går over diget, hverken klit eller i sidste ende digekronen. Så ro på - ingen grund til nervøsitet p.t, skriver formanden for Det Falsterske Digelag i et opslag på Facebook.

Hvis du har taget nogle billeder af, hvordan stormen eller oversvømmelserne har påvirket dit lokalområde, eller har en historie fra en blæsende og våd nat og aften, vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit billede eller tip til nyhedsdesk@folketidende.dk