Oscar-vinder skal i Hylddalen
Foto: JOJO WHILDEN
JOJO WHILDEN
Jennifer Lawrence kan opleves på det store lærred, når der er Open Air i Hylddalen.
Det var ingen stor overraskelse, at Jennifer Lawrence tidligere på året løb med årets Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Rollen i filmen “Silver Lining Playbooks” byggede oven på en fantastisk udvikling som den 22-årige amerikaner har oplevet de sidste to år.
Hun brød gennem hos kritikerne i filmen “Winter’s Bone” fra 2010, fik det store kommercielle gennembrud i “The Hunger Games” og kronede så udviklingen med en rigtig karakterrolle, som den lettere forstyrrede Tiffany i “Silver Linings Playbook”.
Nåede man ikke at se filmen i biografen, er der endnu en chance, når Maribo Biograf- og Kulturforening slår bøgegrenene til side og åbner for Danmarks smukkeste biograf. Hylddalen.
“Silver Linings Playbook” handler om skolelæreren Pat, spillet af Bradley Cooper, der vender tilbage til sin hjemby efter fire år på psykiatrisk hospital. Han vil forsøge at vinde sin kone tilbage, og indgår en pagt med den unge Tiffany, der er enke og ganske løs på tråden.
Open Air-forestillingen er onsdag 28. august klokken 19.30, og som sædvanlig vil der være mulighed for at købe en masse lækkerier, så filmen kan nydes mens den lille sult bliver stillet, og kaffen varmer når solen går ned.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde