Over 100 nye smitte-tilfælde i Guldborgsund

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Antallet af bekræftede smittetilfælde i Guldborgsund Kommune er for første gang trecifret. Lolland holder sit stabile, lavere niveau.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdagens corona-smittetalsopgørelse fra Statens Serum Institut bekræfter det billede, vi nu har set i en god uges tid på Lolland-Falster: Smitten stiger fortsat i Guldborgsund Kommune, mens Lolland Kommune vedbliver at ligge på et stabilt og noget lavere niveau.

Tirsdag melder SSI således om 101 bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage og et incidenstal (antal tilfælde pr. 100.000) på 166,8 i Guldborgsund Kommune.

Dermed fortsætter også stimen med nye rekordtal for kommunen.
Der er foretaget 4.115 tests, og det giver en positivprocent på 2,45.

I Lolland Kommune er 15 bekræftede smittetilfælde indenfor de seneste syv dage og et incidenstal på 36,6. Her er der testet 2.080, og positivprocenten er 0,72, fremgår det af tirsdagens tal fra Statens Serum Institut.