Danskerne er stadig vilde med dans - i hvert fald hvis man skal tro seertallene for fredagens sæsonpremiere på Vild med dans på TV2.
Ikke færre end 1.151.000 danskere kiggede med, Sarah Grünewald debuterede som vært, og Katrine Bonde, Michael Olesen og de øvrige dansere kastede sig ud i prøvelserne på dansegulvet. Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.
Tallet er - ifølge TV2 - det højeste seertal på dansk tv siden det internationale Melodi Grand Prix i maj, og det højeste på TV2 siden fodboldlandskampen mod Bulgarien i slutningen af marts.
-Det er så fantastisk, at seerne fortsat honorerer den kæmpestore holdindsats, der ligger bag Vild med dans. Vi elsker Vild med dans og er dybt taknemmelige over, at seerne tog så godt imod os, siger TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen, i pressemeddelelsen.
Hun har også rosende ord til den debuterende vært Sarah Grünewald, der stammer fra Sydfalster.
- Sarah Grünewald og Claus Elming er alt, hvad et underholdningsshow kan ønske sig. Erfaring plus nyt, råt talent er et fantastisk mix bag roret på et så stort skib som Vild med dans. Sarah er stærk og et absolut forfriskende pust, lyder det fra underholdningschefen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker