Over 2.000 har tilmeldt sig jobbank
Coronakrisen trækker store veksler på ressourcerne i sundhedsvæsnet. Derfor har flere kommuner og regioner oprettet jobbanker, så man kan rekruttere ekstra personale hurtigt om nødvendigt. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto
Anders Knudsen/arkivfoto
Tilstrømningen til Region Sjællands corona-jobbank fortsætter stille og roligt. Nu har flere end 2.000 sundhedspersoner og pædagoger meldt sig klar til at hjælpe.
LOLLAND-FALSTER Antallet af pensionerede sundhedspersoner (læger, sygeplejersker med videre), pædagoger og studerende, som har meldt sig til Region Sjællands jobbank i forbindelse med coronakrisen, har nu rundet en ny milepæl.
Onsdag morgen havde tallet nemlig passeret 2.000 - helt præcist 2.025. Som det hidtil har været tilfældet, er det gruppen med anden sundhedsfaglig uddannelse, der er størst. Her har 703 meldt sig.
De øvrige fordeler sig således på de forskellige faggrupper:
Pædagoger: 302.
Sygeplejersker: 242.
Læger: 233.
Sygeplejestuderende: 174.
Social- og sundhedsassistenter: 156.
Medicinstuderende: 152.
Sosu-elever: 63.
Tanken er, at de mange, der altså har meldt sig frivilligt, skal stå klar og være i reserve, hvis eller når der måtte blive brug for ekstra folk til at håndtere coronakrisen på sygehuse og andre steder i social- og sundhedssektoren.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker