Overdødeligheden er faldet
Det, der tidligere var hospitalet med landets højeste overdødelighed, viser tegn på en positiv udvikling. Det seneste kvartal er tallet for overdødeligheden på Nykøbing Sygehus nemlig faldet markant og ligger nu på 108 mod tidligere 145, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.
Det var netop de kritiske tal for tredje kvartal, som fik regionen til at reagere og sætte ind med et projekt, der skulle undersøge årsagen til tallene på det lokale hospital.
Ifølge Vagn Bach, der er vicedirektør i sygehusledelsen, har undersøgelsen blandt andet vist, at en af årsagerne til det høje tal var en forkert registrering af patienters sygdomme i hospitalets system.
- Når patienten kommer ind på akutafdelingen, får han typisk en meget overordnet diagnose i vores system, da vi endnu ikke ved, hvad patienten fejler. Hvis dette ikke rettes senere hen i systemet, når patienten får stillet en mere specifik diagnose, smitter det af på, hvordan patientens sandsynlighed for at dø ser ud i systemet – og det smitter igen af på HSMR-tallet, der bliver for højt, udtaler Vagn Bach i pressemeddelelsen.
På sygehuset er der også sat en række andre projekter i gang, som har fokus på blandt andet det samlede patientforløb og forebyggelse af infektion.
FAKTA
Tallene nedenfor gælder for hhv. 3. kvartal 2011 og 4.kvartal 2011:
- Region Sjælland samlet: 112 og 106.
- Nykøbing Falster: 145 og 108.
- Roskilde: 92 og 104.
- Køge: 101 og 92.
- Holbæk: 107 og 98.
- Slagelse: 115 og 107.
Kilde: Region Sjælland
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned