Kong Frederik d. IX's bro i Nykøbing bliver kølet ned. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
De høje temperaturer gør, at Kong Frederik d. IX’s bro i disse dage bliver kølet ned med vand.
Anne FenshøjAnneFenshøj
OffentliggjortSidst opdateret
Det er frygteligt varmt derude, og det er ikke kun mennesker og dyr, der trænger til en kold dukkert i heden.
Klapbroen, der går over Guldborgsund og forbinder Nykøbing og Sundby, er i disse dage også ramt af varmen.
Kong Frederik d. IX’s bro er som bekendt en klapbro, hvor sejlere kan komme under flere gange om dagen alt efter behov.
Særligt når det er godt vejr og folk sejler ud for at nyde det, kan klappen svinge op og ned mange gange på en dag, men når det bliver rigtig varmt, kan der opstå problemer.
- Når temperaturen når 25 grader med fuld sol og vindstille, så skærper vi opmærksomheden med broklappen, fortæller brovagt på Kong Frederik d. IX’s bro, Per Hansen.
Annonce
Når klappen, som er lavet af metal, begynder at blive rigtig varm udvider den sig, og det kan betyde, at den har svært ved at lukke igen. Derfor holder brovagten øje med den i det varme vejr.
- Vi har en måler, hvor jeg så overvåger tolerancemålene og hvis de overskrider en vis værdi, så tilkalder jeg assistance, fortæller Per Hansen.
Redningsmændene kommer i form af Sydhavns Smedeværksted, som kører ned fra Vordingborg. Ved broen iværksætter de nedkøling ved hjælp af vandslanger, hvor de så pøser vand udover klappen for at stabilisere temperaturen.
Ifølge Per Hansen er metoden yderst effektiv.
- For år tilbage, hvor man ikke havde dette system, oplevede man nogen gange, at klappen ikke ville lukke, og så var det altså brandvæsnet, der blev tilkaldt, fortæller han.
Nedkølingen af broen foregår kun i de perioder, hvor det er så varmt, at klappen risikerer ikke at ville lukke.
Det skete lørdag, søndag og klokken 10 i dag, tilkaldte Per Hansen igen assistance.
Det er ikke farligt at køre over broen efter den er spulet med vand, men der henvises selvfølgelig til, at man kører forsigtigt, som ved et hvert andet vådt føre.
Kong Frederik d. IX's bro i Nykøbing bliver kølet ned.
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker