Den vipper lidt, da en af de store lastbiler kører ombord på M/F Holger Danske mens den ligger i sit leje i Rødbyhavn.
Den har ikke så meget dødvægt at stå i mod med som sine “storesøstre” på overfarten, færgerne “Deutschland”, “Schleswig-Holstein”, “Prinsesse Benedikte og “Prins Richard”.
Men trods sin mere beskedne størrelse, har “Holger Danske” sin helt egen funktion på færgeoverfarten mellem Rødby og Puttgarden: Den sejler med “farligt gods”, og har gjort det siden 1999.
I år er det 40 år siden, færgen var færdigbygget på Aalborg Værft.
- Men der er mange år i den endnu, når bare den bliver vedligeholdt og passet, siger kaptajn Jens Moosdorf. Han er chef for den ene af to besætninger på hver otte, der sørger for de fire daglige dobbeltture om vinteren og fem om sommeren. Desuden er der også knyttet afløsere til “Holger Danske”.
Annonce
- Der er ingen planer om at tage “Holger Danske” ud af sejlplanen, siger pressechef Anette Ustrup Svendsen, Scandlines. Den udfylder sin gode plads i både sejlplanen, og i de regnskaber, der føres over færgedriften for at sikre rederiet en god forretning.
Egentlig blev færgen bygget til en helt anden opgave: Den skulle for 40 år siden sejle mellem Helsingør og Helsingborg, og blev derfor bygget ens i begge ender, så den ikke skulle sveje på de korte ture.
Da den i begyndelsen af 90’erne skulle flyttes til overfarten mellem Kalundborg og Samsø, måtte den bygges om med en højere stævn, så den ikke tog vand ind fra de større bølgeskvulp i det nye farvand.
Da den så i slutningen af 90’erne blev udset til at erstatte M/F “Theodor Heuss” som ny færge til farligt godt på Rødby-Puttgarden overfarten, måtte færgen ombygges igen, så den lever op til de krav, myndighederne stiller, når eksplosiver og giftige kemikalier skal fragtes over Femern Bælt.
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik