Parti aflyser 1. maj-fest

Foto: Claus Hansen & Anders Knudsen, arkivfoto.

SF dropper 1. maj-tradition.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da 1. maj i år falder på storebededag - hvor butikkerne er lukkede - bliver der i år ingen fest i Nakskov med deltagelse af SF.

Det oplyste SF Lollands formand, Winnie Elmgreen, på generalforsamlingen i går.

I stedet går SF Lolland måske sammen med SF Guldborgsund om at have en bod på Døllefjelde-markedet.

På mødet beklagede Winnie Elmgreen i øvrigt, at det ødelagde lidt af den gode stemning sidste år, da Socialdemokraterne holdt efterfest på Lienlund uden SF.

- Det var et brud på mange års tradition, hvor vi ellers har holdt sammen om 1. maj, konstaterede den lokale SF-formand.