Partileder i afslutningsdebat: Sæt gasledningen på pause
De Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, brugte Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg til at spørge, om gasledningen til Lolland-Falster skal sættes på pause. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Gasledningen til Lolland-Falster er et af de emner, der bliver drøftet på Christiansborg i dag.
LOLLAND-FALSTER: De Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, bruger mandagens afslutningsdebat i Folketinget til at sætte gasledningen til Lolland-Falster til debat.
- Skal vi ikke sætte den på pause? spurgte hun med henvisning til nye beregninger, som tænketanken Kraka har udarbejdet.
Det afviste Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund.
- Sådan som jeg har forstået det, er Holmegaard og Dansugar i den situation, at med den mængde energi, de har brug for, kan det ikke klares med elektricitet alene, sagde han.
Men Sofie Carsten Nielsen spurgte også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, om hun vil være interesseret i at få genberegnet projektet.
Det var Pia Olsen Dyhr ikke afvisende overfor.
- Lad os gerne kigge på, om der er nogle konkrete investeringer, vi kan gøre bedre og billigere, sagde hun.
Men hun svarede også, at sukkerfabrikkerne "allerede er i gang med at elektrificere meget" - og alligevel i fremtiden også vil være afhængig af gas. Og at gasledningen er klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens (S) ansvar.
- Derfor er det i sidste ende op til klimaministeren, hvad han vil gøre, sagde Pia Olsen Dyhr.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker