Partileder tog strikketøjet med til Sydhavsøerne: Man kan ikke skændes, mens man strikker

Pia Olsen Dyhr havde strikketøjet med, da hun lavede sit "strik og politik" event i Guld Boxen mandag eftermiddag. Foto: Maria Glasius Lange 

SF's partiformand Pia Olsen Dyhr havde mandag et travlt program, der endte med strikkeri og politik i Guld Boxen i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan ikke skændes, imens man strikker.

Det var tanken bag det event, som Pia Olsen Dyhr (SF) for første gang afviklede i Guld Boxens VIP-område mandag eftermiddag.

Eller, måske kan man godt. Men strikken bliver noget rod, hvis det er strikket for stramt, så man kan lige så godt lade være. Altså med at skændes over politikken.

Her var cirka 78 personer mødt op for at lytte, imens de koncentrerede sig om strikketøjet.

Før strikkeeventet havde Pia Olsen Dyhr tilbragt hele dagen på Lolland-Falster.

En stor del af deltagerne mødte op i hjemmestrikkede trøjer. Foto: Maria Glasius Lange
Tidligere på dagen havde Pia Olsen Dyhr været forbi Nykøbing Katedralskole til et oplæg, og et par af eleverne kom forbi Guld Boxen. Foto: Maria Glasius Lange


Blandt andet med et besøg på Femern-byggeriet ved Rødbyhavn - og netop det at sikre arbejdspladser og vækst, også når byggeriet af tunnelen er færdigt, har hendes fokus.

- Kunne man forestille sig Rødhavn for byggeri af vindmøllevinger? Det er én vigtig dagsorden, lød det fra SF’s formand, da hun hen på eftermiddagen gæstede Radio SydhavsØerne for et interview.

Her slog hun også et slag for den kollektive trafik og vigtigheden af, at blandt andet landsdelens unge kan komme rundt til uddannelsesinstitutioner.

- Og jeg er bange for, at unge søger væk fra området, hvis ikke vi gør noget særligt, siger Pia Olsen Dyhr.

Ved næste folketingsvalg står hun også på stemmesedlen i den sjællandske storkreds.

- Jeg vil gerne være en stærkere stemme mellem land og by. Og her er det vigtigt at sikre, at der også er tilbud og uddannelser til unge i landsdelen. Det kan som ung være naturligt at flytte fra sit område, men man skal også kunne se mulighederne i at flytte tilbage igen, ellers risikerer vi nogle landdistrikter, der er tomme for mennesker.

- Og når vi eksempelvis skal placere en Sosu-uddannelse eller en læreruddannelse, skal vi tænke i disse balancer, så folk ikke er tvunget til at tage til storbyerne, siger Pia Olsen Dyhr.