Pas på i trafikken: Glat på udsatte steder

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Der kan være meget glat flere steder på vejene rundt om på Sydhavsøerne mandag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis man bevæger sig ud i trafikken her til morgen, mandag, er det en god idé at være ekstra på vagt. Der kan nemlig være glat på udsatte steder.

Vejdirektoratets trafiksite trafikken.dk melder om glatte veje på udsatte steder i Guldborgsund Kommune, og folketidende.dk har også rapporter om glatte veje visse steder i Nysted- og Nykøbing-området.

Lollandsbanen oplyser på deres hjemmeside, at der er risiko for isglatte perroner og gangarealer omkring banens stationer.

Så kør forsigtigt.