PAS PÅ I TRAFIKKEN: HER ER VINDEN MEGET KRAFTIG

Arkivfoto: Anders Knudsen

Kraftig vind omkring Farøbroerne kan påvirke kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Her til aften er en kraftig vind ankommet til Sydhavsøerne.

Det er især ved Farøbroerne i begge retninger af Sydmotorvejen, at Vejdirektoratet advarer mod vinden, der kan påvirke kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Vinden forventes at aftage i løbet af natten.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Vindstød skyld i uheld

Tidligere tirsdag eftermiddag var vinden ifølge politiet også årsag til, at trafikken mod Fyn var spærret ved Storebæltsbroen.

Der var sket et uheld på højbroen, hvor en kassebil var havareret på grund af vindstød.