Faste gæster på året Døllefjelde Musse Marked er også medarbejdere fra SKAT. Og igen i år opdagede kontrollører fra SKAT mange, som ikke havde formalia i orden i forbindelse med markedets mange boder og stande.
- I næsten hver fjerde fandt vi noget at påtale. Desværre flest personer, som udover det de tjener som markedskræmmere også er på en offentlig overførselsindkomst, fortæller Stig Bækgaard fra SKAT region Midt- og Sydsjælland, som kan fortælle at SKATs medarbejdere gik de over 400 boder og stande igennem.
To boder blev i weekenden lukket af SKAT. Det var to udenlandske firmaer, som ikke var registeret i Danmark og heller ikke havde arbejdstilladelser til medarbejderne.
- Hvert år går vi to af landets mange kræmmermarkeder minutiøst igennem. I år blev ét af disse to Døllefjeldemusse markedet, fordi det rent kalendermæssigt ligger først på året. Kontrollen på nogle af året første store markeder giver os nemlig et praj om, hvilke firmaer og kræmmere vi skal holde øje med på resten af sæsonens markeder, siger Stig Bækgaard.
Foruden kontrolfunktionen gav SKATs medarbejdere også masser af gode råd til overholdelse af lovgivningen.
– Og heldigvis kan vi se, at kræmmere, som vi ved kontroller tidligere år har måttet være efter, har rettet ind. Meget af tiden ved sådan en kontrol, som her i bededagsferien, går da også med at hjælpe kræmmere og sælgere til rette inden for hele det regnskabstekniske, slutter Stig Bækgaard.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker