Patienter med uforklarlige lidelser skal have bedre hjælp
Det er slut med at kaste patienter med uforklarlige lidelser rundt mellem forskellige instanser i sundhedsvæsenet, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Foto: Morten Stricker/arkiv/Ritzau Scanpix
Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Folk med funktionelle lidelser føler sig ofte som kastebolde, ingen griber. Det skal stoppes, mener styrelse.
Sundhedsstyrelsen offentliggør mandag en rapport med anbefalinger til regioner, kommuner, læger og andre behandlere, om hvordan sundhedsvæsenet markant bør oprustes til bedre at håndtere patienter med funktionelle lidelser.
Det skriver Politiken.
De omkring 100.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen er svært invalideret af uforklarlige lidelser, udgør et kæmpe problem.
Funktionel lidelse er årsag til store sociale og personlige problemer, der både koster samfundet og den enkelte dyrt.
Der er tale om mennesker, som kan være plaget af stærke smerter fra store dele af kroppen, uro, koncentrationsbesvær, svimmelhed, lammelser, opkastninger, træthed og maveproblemer, uden at lægerne aner hvorfor.
Og hvor ingen lægelig undersøgelse kan hjælpe til at forstå patientens gener.
- Vi skal væk fra den her langstrakte odyssé, hvor patienter med funktionel lidelse vandrer rundt i sundhedsvæsenet og føler sig som kastebolde, ingen griber eller vil kendes ved.
- De risikerer overbehandling, stigmatisering og unødige risikofyldte undersøgelser og indgreb, der sjældent hjælper på deres alvorlige symptomer, siger overlæge Astrid Nørgaard, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, til Politiken.
Hver region skal derfor ifølge Sundhedsstyrelsen oprette særlige tværfaglige teams i det somatiske sundhedsvæsen, hvor eksempelvis gigtlæger, neurologer, mave-tarm-læger, psykiatere, psykologer og ergo- og fysioterapeuter sammen ser de sværest ramte patienter.
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, anerkender, at der for disse patienter er "behov for en ekstra indsats", men understreger, at indsatsen allerede er i gang:
- Der er etableret ét center, og flere er på vej, siger hun til Politiken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde