Personale genkender ikke korte ventetider

Offentliggjort Sidst opdateret

Personalet på Region Sjællands skadestuer genkender ikke den korte ventetid, som regionen netop har meldt ud. Det skriver P4 Sjælland.

Ifølge en rapport fra regeringens akutudvalg sætter Region Sjælland ellers i øjeblikket Danmarksrekord med ventetider på 25 minutter på skadestuerne. Men ifølge personale ser det anderledes ud.

- Det tal kan jeg overhovedet ikke genkende. Der er kaos og utilfredse patienter og det er næsten hver eneste dag, siger Vibeke Magnussen til P4 Sjælland.

I stedet beretter hun om ventetider på fire til fem timer.