Peter Madsen bar særlig T-shirt i Nykøbing: Smilede flere gange under retssag
Peter Madsen sendte flere breve fra Storstrøm Fængsel i 2022, det er han tiltalt for i Retten i Nykøbing fredag. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Peter Madsens sidste ord, inden retten blev hævet, handlede om kvinden i vidneskranken. Han er tiltalt for at sende ulovlige breve.
I en sort Apollo T-shirt, med 6 uniformerede betjente fra kriminalforsorgen i retslokalet, sad Peter Madsen i Byretten i Nykøbing. Flere gange kiggede han smilende rundt på de journalister og tilhørere, som også sad der.
Peter Madsen mener, at dommeren i sin afgørelse skal tænke på hans nærmeste, som ifølge den dømte kvindemorder har "ret til at have kontakt til dem, som de har lyst til." Han er tiltalt for at sende ikke mindre end fire breve til personer, som han først lærte at kende, efter han blev varetægtsfængslet.
Peter Madsen forsøgte at flygte fra Herstedvester fængsel i 2020. Arkivfoto: Nils MeilvangNils Meilvang
Ifølge Peter Madsens advokat, Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen, vil en dom bryde med Peter Madsens menneskerettigheder, da han ifølge advokaten har ret til et privatliv og familieliv.
Det sagde han i Retten i Nykøbing fredag.
I vidneskranken sad en tidligere fængselsbetjent, der indrømmede, at hun havde været forelsket i Peter Madsen, og som mente, at hun var blevet "frataget sin bedste ven," da hun efter loven blev vedtaget i januar 2022, ikke længere kunne modtage breve fra Peter Madsen, og det var særligt hende, som Peter Madsen tænkte på, da han sagde de sidste ord, inden retten blev hævet.
Annonce
Peter Madsen havde nemlig ikke fået tilladelse til at sende breve til hende, hvilket loven kræver, hvis man er livstidsdømt, læs om loven her.
Erkendte
Peter Madsen erkendte, at han havde sendt "mange flere breve end fire", derfor argumenterede anklageren for, at han burde dømmes, og han mente ikke, at menneskerettighedserklæringens artikel 8, der handler om privatliv og familieliv, kunne opveje for lovbruddet.
Det er dog ikke afgjort endnu, om Peter Madsen skal betale en bøde eller ej. Bøden skulle ifølge advokaten være på 20.00 kroner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde