Peter Madsen flyttet til Falster
Foto: © Anders Knudsen
© Anders Knudsen
Drabsdømte Peter Madsen er flyttet til Storstrøm Fængsel.
Mens den 47-årige, nu tidligere ubådskaptajn, venter på, at Østre Landsret i september skal udmåle hans straf i september måned er adressen Blichersvej 1, 4840 Nørre Alslev – Storstrøm Fængsel.
Dermed har den livstidsdømte Peter Madsen byttet sin celle i det 123 år gamle Vestre Fængsel ud med væsentlig nyere lokaliteter i Nørre Alslev, skriver Ekstra Bladet.
Selv om Peter Madsen ikke har anket skyldsspørgsmålet, men kun strafudmålingen, er han stadig varetægtsarrestant, indtil ankesagen er slut.
I Storstrøm Fængsel sidder varetægtsarrestanter adskilt fra afsonere, fortæller institutionschef Michael Gjørup til Ekstra Bladet.
- Arrestanterne sidder på forskellige afdelinger rundt omkring i fængslet, men de er som udgangspunkt skærmet fra andre indsatte. Fængslet er så snedigt indrettet, at det kan sektioneres på forskellig vis, så vi kan have afsonere og varetægtsarrestanter i samme bygning. Men de holdes adskilt, siger han.
På Ekstra Bladets spørgsmål om livstidsfanger fremover også skal sidde i Storstrøm Fængsel, hvor det ellers er kutyme, at de sidder i Herstedvester Fængsel, svarer Michael Gjørup.
- Det vil vi også kunne have. Vi kan rumme stort set alle. Vi vil både skulle have livstids- og forvaringsdømte. Men det er ikke at sidestille med Herstedvester. De, som man vurderer, ikke kan profitere af den behandling, Herstedvester Fængsel kan give, sætter man ud på andre institutioner, siger han og tilføjer:
- Vi har selvfølgelig et sundhedscenter med psykiater og læge, men en egentlig terapeutisk behandling sidestillet med Herstedvester kan vi ikke tilbyde.
Hvor Peter Madsen skal afsone når den endelige strafudmåling kommer vides endnu ikke.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet