Pizzeria er gået konkurs: Lollandsk by mister et spisested

Femern's Pizzaria og Restaurant ligger på Havnegade 30. Foto: Michael Patrick Larsen

Pizzeriaet på Havnegade er begæret konkurs.

Offentliggjort Sidst opdateret

Spisestedet Femern's Pizzaria og Restaurant i Rødbyhavn er meldt konkurs.

Det fremgår af et dekret i Statstidende.

I dekretet kan man se, at begæringen om konkurs kom allerede i november, og 17. december blev det officielt. Det betyder, at Rødbyhavn mister et spisested.

Folketidende har igennem flere dage forsøgt at få en kommentar fra ejeren af stedet, der ligger på Havnegade 30, men det er desværre ikke lykkedes.