Pladsmangel sender dyr i familiepleje
Foto: Jean Schweitzer, arkivfoto
Jean Schweitzer, Jeanmet@post10.
Dyrenes Beskyttelses internater havde i 2015 flere dyr i frivillige plejefamilier end nogensinde før, og endnu flere danskere ønsker at blive plejefamilie for dyr.
Dyrenes Beskyttelses Internater havde sidste år 1.100 dyr i pleje hos frivillige familier, hvilket er en stigning på 23 procent i forhold til 2014. Antallet af frivillige familier er steget med 11 procent i 2015. Tallene stammer fra en ny undersøgelse Dyrenes Beskyttelse har lavet iblandt deres internater.
- Det er en fantastisk hjælp til de nødstedte dyr, at folk vil åbne deres hjem og give deres arbejdskraft for at give dyrene en god ballast. Selvom det lyder hyggeligt at have et kuld killinger i pleje, så er det hårdt arbejde, fortæller Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse.
På Falster Kattehjem ved Stubbekøbing, der er Dyrenes Beskyttelses internat på Lolland-Falster, brugte de i 2015 plejefamilier for første gang, og på Facebook skriver de, at de uden tvivl også vil benytte sig af plejefamilier i 2016. I 2015 havde de syv plejefamilier og 40 katte i pleje.
Dyrenes Beskyttelses internater får indleveret et stadigt stigende antal dyr, og det giver pladsmangel på internaterne. Her kan en plejefamilie træde ind og tage dyr i pleje, hvilket samtidig giver mere plads på internaterne. Ifølge Jens Jokumsen er der mange fordele ved plejefamilier.
- Når en kat er i pleje i et privat hjem, lærer den at være en del af en families hverdag. Den vænner sig til hverdagens lyde som støvsugning og barnegråd. Den vænner sig til at have kontakt med mennesker. Katten får en tryg hverdag og får nemmere ved at falde til hos sin nye familie, siger Jens Jokumsen.
Det er det enkelte internat, der selv vurderer, om en familie har de rigtige rammer for at have et dyr i pleje. Kravene er, at man skal have god plads og bo i nærheden af internatet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker