Pleje Plus får tredje advarsel
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
OPDATERET: Det private plejefirma Pleje Plus har tirsdag fået tredje og sidste advarsel af Lolland Kommune.
Pleje Plus, der sidste år vandt udliciteringen af hjemmeplejen i Lolland Kommune, modtog på et fælles møde mellem økonomiudvalget og ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune i dag sin tredje advarsel.
Grunden til advarslen skal findes i en klage indgivet af en borger 29. april, der omhandler manglende besvarelse af nødkald samt udeblivelse fra nattevagt to dage i træk.
- Det er to enige udvalg, der i dag har taget beslutningen om at give Pleje Plus den tredje advarsel, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Det er byrådet, der skal tage stilling til, om den tredje advarsel skal resultere i en opsigelse af kontrakten mellem Pleje Plus og Lolland Kommune.
Byrådet mødes 22. juni, hvor byrådet tager stilling til om samarbejdet skal ophøre eller om der skal findes en anden løsning.
- Det er vigtigt, at det er et samlet byråd, der tager stilling en eventuel opsigelse af samarbejdet, siger Holger Schou Rasmussen.
Hvis byrådet beslutter at opsige samarbejdet har Pleje Plus tre måneders opsigelsesvarsel. I den periode skal plejefirmaet varetage sine forpligtelser overfor borgerne som beskrevet i kontrakten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker