Polakker arbejdede ulovligt i støvet restaurant

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Grænsepolitiet kontrollerer i øjeblikket arbejdsforholdene på restauranter og pizzariaer, og i går var der bid i Nykøbing.

Tre polakker, hvoraf den ene er bosat i Danmark, viste sig at arbejde ulovligt på en lokal restaurant, hvorfor SKAT blev tilkaldt. Også Levnedsmiddelkontrollen kom forbi og kunne konstatere, at der var så meget støv i restauranten, at man måtte lukke en del af køkkenet.

To af de tre polakker er 29 år, mens den tredje herboende er 51.