Fra nytår er det slut med nærpoliti fast stationeret tre steder i Guldborgsund Kommune.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Sydsjælland og Lolland-Falsters politi har besluttet at lukket nærpolitiekspedition.
Der er alt for få – mindre end 12 i gennemsnit om ugen, som benytter muligheden for at mødes med politiet på de lokale nærpolitiekspeditioner i Nysted, Stubbekøbing og Nørre Alslev.
Det har fået politidirektøren til at meddele, at kontorene bliver lukket med udgangen af året. Herefter vil politibetjeningen af Guldborgsund Kommune sker fra Lokalpolitiet i Nykøbing Falster og fra nærpolitistationen i Sakskøbing.
- Nedlæggelsen af nær- og landpolitiekspeditionerne i Guldborgsund Kommune er sund fornuft. Det giver ikke længere mening at opretholde dem – hverken økonomisk eller servicemæssigt. I stedet koncentrerer vi kompetencerne og styrker vores præventive indsats, udtaler politidirektør Lene Frank i forbindelse med lukningen.
Som videre begrundelse for nedlæggelsen anfører politidirektøren, at en lang række af de opgaver, som politiet tidligere har varetaget, er overgået til kommunerne og SKAT. Samtidig har borgerne i stadigt stigende grad fået langt bedre muligheder for at betjene sig selv telefonisk og digitalt.
Annonce
Tidligere på året blev nærpolitistationer i henholdsvis Faxe og Næstved Kommune nedlagt. På samme måde er det nu besluttet også at nedlægge de tre nærpolitiekspeditioner i Stubbekøbing, Nørre-Alslev og Nysted.
- Vi har fuld forståelse for og anerkender, at borgerne gerne vil have synligt politi. Og derfor er det vigtigt at understrege, at vi vil være mindst lige så synlige, som vi hele tiden har været. Og vi kommer selvfølgelig, når borgerne akut har brug for os - mindst lige så hurtigt, som vi hele tiden har været, siger Lene Frank, der understreger, at politiets udrykninger til hastende opgaver intet har med nærpolitistationernes arbejde at gøre.
I stedet for de lokale ekspeditioner, som typisk har åbent nogle få timer om ugen, vil politiet bruge kræfterne på forebyggende arbejde.
Sydsjælland og Lolland-Falsters politi har gennemført undersøgelser af politikredsens forebyggende arbejde, som for en del også udføres af nær- og landpolitibetjente. Undersøgelsen viser ifølge politiet, at der er behov for at samle kompetencerne og styrke det forebyggende arbejde yderligere. Det betyder blandt andet, at der med lukningen af de tre nær- og landpolitistationer bliver etableret en decideret forebyggelsesorganisation, der skal arbejde projekt- og problemorienteret.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hovedstation i Næstved og dækker den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster med lokalstationer i Slagelse, Vordingborg, Nykøbing F. og Nakskov samt udlændingekontrolafdelingen i Maribo.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker