Brandmændene måtte slå hul i taget for at slukke ilden. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Efter cirka fire timers slukning er brandvæsnet kørt hjem og skadeservice sat på.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
TORRIG Tirsdag lidt efter klokken 17 blev brandvæsnet kaldt til brand i et hus på Bandholmvej i Torrig.
- Det er en kraftig brand. Da jeg kommer frem, står flammerne ud af vinduerne på første sal, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Han fortæller, at huset er forladt, men angiveligt skulle være ved at blive renoveret.
- Men jeg kender ikke til ejerforholdene, og der er ikke nogen, der har givet sig til kende, siger han og fortæller, at naboerne heller ikke har kunnet sætte navn på ejeren.
Først lidt efter klokken 21 kunne brandmændene køre hjem, og på det tidspunkt havde Jens Rasmussen fået oplyst, at huset ejes af et firma, som ejer en række andre huse på Lolland.
Annonce
Det var en forbipasserende, der havde set branden og slået alarm. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Satte massivt ind
Inden brandfolkene kunne køre hjem, havde de haft rigeligt at se til.
- Fra starten satte vi massivt ind med tre angreb for at slå den meget kraftigt ned. Og vi har fået dækket den delvist ind, men vi er ved at slå hul på tagdækket. Nu skal vi ind til kernen at se, hvad vi har med at gøre, fortalte Jens Rasmussen kort før klokken 18.
Han tilføjede, at at huset har en temmelig stor udbygning.
- Og den vil jeg nødig, at ilden løber hen i. Men som det ser ud nu, har vi stoppet den ved selve hovedhuset, berettede han.
Og ved 21-tiden kunne han så fortælle, at branden var slukket.
- Det drillede os oppe på første salen ved tagkonstruktionen, siger han og fortæller, at der var en masse mellemrum, ilden kunne gemme sig i.
Derfor var brandmændene nødt til at tage hårdt fat.
- Vi måtte slå meget ned for at være sikre på - og håbe på - den ikke tænder igen. Men opgaven skulle være løst, bemærker han og tilføjer, at skadeservice er tilkaldt for at dække hullerne i taget - også for at sikre sporene på stedet.
Politiets brandteknikere skal nemlig se, om de kan finde ud af, hvordan branden opstod.
Annonce
Brandvæsnet havde blandt andet en drejestige på stedet. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
En anden brand
Til stede i Torrig var 11 brandmænd, en sprøjte, tre tankvogne, en drejestige og indsatslederbilen.
Brandvæsnet var dog under noget af et pres, for omkring klokken 17.45 indløb en melding om en brand i nogle affaldsbunker nær en bygning i Nakskov. Den brand tog "anden udrykningen" fra brandstationen sig af.
- Det var forholdsvis tæt på brandstationen, så de var hurtigt fremme og sikrede, det ikke spredte sig, fortæller indsatsleder Bo Andensen.
Han fortæller, at det var noget affald fra et hus, som beboeren er ved at fraflytte, der var brudt i brand. Hvordan det er sket vides dog ikke.
Branden var kraftig, da brandvæsnet nåede frem. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Huset ejes af et firma, som ejer flere andre huse på Lolland. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Da branden var slukket, blev skadeservice tilkaldt. Foto: Lars DalsigLars Dalsig
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole