MARIELYST: Mange kiggede en ekstra gang, da de tirsdag var ude at handle ind eller gå tur i sommerlandet.
På flere veje lød der nemlig "klip-klap" mod asfalt og brosten.
Det var helt tydeligt, hvor lydene kom fra.
To store politiheste med hver sin rytter i uniform var nemlig på patrulje på Marielyst.
Og det vakte som sagt opsigt, især på Marielyst Strandvej, som ellers mest bruges af biler.
Annonce
Mange ville snakke
Hestene gik i skridtgang, og flere gange standsede deres ryttere dem, så folk kunne få en snak med betjentene, tage billeder og ae de store dyr på mulerne.
Flere havde deres børn med.
Men de små var lidt betuttede ved at komme så tæt på hestene.
Mange ville gerne hilse på betjentene og hestene Figo og Carlos. Foto: Bjarne ArildsenBjarne Arildsen
Lokale til hest
Det var ikke tilfældigt, at betjentene Rikke Petersen og Victor Møller havde valgt at køre hestetraileren til Sydfalster.
- Vi er på patrulje hver dag og mest i Københavnsområdet. Men nu er mange folk på ferie, og så kørte vi herned i dag, siger Rikke Petersen fra politiets hestesektion.
Hun er i øvrigt selv fra Falster, mens kollegaen Victor Møller er fra Lolland.
Fodboldnavne
Rikke Petersen siger, at folk er glade for at se det ridende politi.
Annonce
- Vi får mange smil, og folk kommer over for at snakke. Også dem, der måske ikke er så begejstrede for os, siger hun.
Desuden synes folk, at det er sjovt, at alle sektionens 15 heste er opkaldt efter fodboldspillere.
- I dag er det Figo og Carlos, men vi har også Eriksen og Simonsen og andre, siger Rikke Petersen, inden hun og Victor Møller red videre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned