Politikere afviser kritik af pleje
Arkivfoto Foto: Thomas Borberg
Thomas Borberg
Skemalagte toiletbesøg og ældre med fyldte bleer er ikke hverdag, mener politikere.
Det er ikke et udtryk for den generelle tilstand, da TV2 i søndags fortalte om tre beboere på Margretecentret i Maribo. Det mener borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsen (V).
Generelt lever kommunens plejecentre op til, hvad man kan forvente, kommunens økonomi taget i betragtning, mener de to.
Hos ældrerådet mener formand May-Brit Horst, at ældreområdet i Lolland Kommune er hårdt spændt for.
- Riget fattes jo penge, og man kommer ikke igennem de store besparelser på ældreområdet, uden at det kan mærkes, siger hun, som dog mener, at både ledelse og medarbejdere gør alt, hvad de kan med de midler, der er til rådighed, og at forholdene ikke er unikke for Lolland Kommune.
Ældrerådets næstformand, Bent Lystrup, er kontaktperson på Margretecentret og har sin daglige gang på stedet. Han vil ikke forholde sig til de konkrete sager, men han oplever, at forholdene på centret ikke er optimale.
- Det virker ikke som om, beboerne er glade, og det, vi hører fra de pårørende, er, at det dårligt kan blive værre, siger han.
Du kan læse mere om Lolland Kommunes ældrepleje, samt borgmester Holger Schou Rasmussen og udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsens kommentarer til sagen i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned